Fik jeg forærende af min onkel Freddy Dahlgren. Jeg havde været i Spanien i en måned

( jan.1999) for at studere/lære øjenakupunktur, og resonans hos ham. Han brugte dengang de store apparater. Efterfølgende fik min onkel videreudviklet og fremstillet 3 af de runde hvide apparater, hvoraf jeg fik det éne.

Som helt nystartet akupunktør var det mega spændende. Og det er det stadig.

Vi skulle nu udveksle erfaringer. Han var jo kun ca. 30 år forud for mig rent erfaringsmæssigt mht. resonansbehandlinger og akupunktur.

Men lige denne her form for resonans apparat var helt nyt. Det nye, som var dét min onkel havde fået fremstillet var, at man kunne tage en frekvens fra kroppen ( altså fra et sygt område eller et akupunkturpunkt), og så kunne det syge område/ punkt behandle sig selv. Vældig smart.

Den første jeg behandlede, var en klient jeg havde behandlet med akupunktur for noget andet. 

Hun kom humpende forbi mit vindue. Jeg røg ud og spurgte hvad der var galt. Hun var grædefærdig. Hun skulle til Jylland dagen efter med tog. Men det måtte hun opgive, da hun ikke kunne klare en nylig forstuvet fod, 2 krykker, kuffert, og op og ned i toget alene. 

Så jeg nærmest hev hende ind i klinikken, og spurgte om jeg ikke nok måtte afprøve mit nye apparat på hende?

Dét måtte jeg gerne, da jeg sagde hvad jeg forventede af det. 

Fik hende plantet i en stol. Pakkede foden ind i sølvpapir (det leder frekvenserne), og satte en ledning på til apparatet, og hende i den anden ende af apparatet. Der sad hun så i nok 1 times tid. Jeg gav hende rigeligt med sølvpapir (som nu var 'kodet' med hendes dårlige fods frekvenser) med hjem, og fortalte hvor ofte hun skulle skifte sølvpapiret (frekvenserne bliver brugt op). Dengang brugte vi sølvpapir, nu bruger jeg dråber, til påsmøring på huden. 

Dvs. hendes fod havde nu behandlet sig selv via apparatet. 'Lige skal helbrede lige'.

Og hvad skete der så? Der skete lige nøjagtig det som jeg havde forventet, og det som min onkel havde fortalt, jeg kunne forvente.  

Næste morgen rejste hun til Jylland, uden krykker !!  Var det lige en succeshistorie? 

Så det var den første oplevelse, jeg kunne ringe og fortælle min onkel om. 

Vi var total euforiske. Og specielt min onkel, naturligvis, som igennem mange år, havde prøvet, at få fabrikken til at fremstillet apparatet på lige netop denne her måde. Men de havde afvist det lige så mange gange. Men hans teori viste sig at holde stik (selvfølgelig).

Og jeg var bare lykkelig for at være med på denne rejse, som for mit vedkommende, næsten lige var startet. 

Jeg har, efter mere end 20 år prøvet så mange spændende ting med resonans apparatet.

Det er ikke overraskende mere, hvad jeg kan med det, men det er stadig lige spændende og fantastisk.